lørdag den 1. januar 2011

INFO @ bustur, tilmelding, pris, bevæggrund, formalia mm.

Nazi-bevægelsen har i år annonceret, at de agter at marchere i Dresden på to forskellige datoer for at markere 66-års dagen for de allierede styrkers bombardement af Dresden i 1945. Det drejer sig dels om søndag d. 13. Februar, der er den reelle dato for bombardementet, og dels lørdag d. 19. Februar. Dette skal formodentligt ses i lyset af, at deres nazi-march d. 13. Februar 2010 blev forhindret grundet en konsekvent og massiv antifascistisk modstand, og derfor søger de at skabe forvirring og besværliggøre mobiliseringsprocessen i antifascistiske kredse. Vi har valgt at deltage i modstanden d. 13. Februar 2011, da dette er den egentlige dato for bombardementet af Dresden, og vi derfor regner med, at det er der, der vil forefinde sig det største nazistiske opbud. Dette betyder, at vi regner med en fælles afrejse fra København lørdag d. 12. Februar og hjemrejse d. 14. Februar (nærmere tidspunkter følger).

Selv om det ikke er noget at være stolt af, så skal der jo rejses nogle penge på den ene eller anden måde, som kan sikre, at vores ud- og hjemrejse til/fra Dresden kan blive gjort så billigt som muligt. Dette vil bl.a. indbefatte arrangement af en, måske to, omgang(e) folkekøkken(er), plus der vil være salg af stickers (111mm-78mm / 2 kr. pr stk.) lavet til lejligheden.  Denne sticker vil kunne ses under ”agitation” snarest. I denne forbindelse sigter vi mod at tur/retur billetten, dvs. ’egenbetalingen’, kommer til at ligge på den forholdsvist nette sum på 300-400 kr., afhængigt af de donationer som folkekøkkenet indbringer og det antal klistermærker, der bliver solgt. Med andre ord, så kommer en fyldt bus med 50 deltagere til at løbe op i ca. 400 kr. per person. Derfor vil vi arrangere alternative måder at rejse subsidier på, navnlig vha. folkekøkken(er) og salg af stickers, for derved at presse den individuelle deltagerbetaling ned – så det største antal interesserede har muligheden for at drage med os. Umiddelbart lyder det af meget, uanset rekvireringen af ressourcer via folkekøkken/stickers. Set i lyset af at 400 kr. allerede er ungefær halv pris i forhold til konventionel turistkørsel, at vi i fællesskab kan rejse derned, så opretholder vi herfra optimismen og håber på, at folk ikke lader sig ”skræmme” af den økonomiske udgift.
I øvrigt er det et faktum, at det er en beskeden sum for at stå i første række og (re-)claime den solidaritet, som er os rettidige, simultant med, at vi konfrontativt befordrer en blok til den mur, der skal stoppe naziernes famøse stormarch.
Den folkelige interesse omkring den fælles bustur er indlysende nok altafgørende for en anti-facistisk afrejse. For at dette skal kunne lade sig gøre rent logistisk, så har vi set os nødsaget til at opstille nogle ret simple og fair betingelser for deltagelsen i dette års kontra-nazi-event.
Det vil fra i morgen af (d. 02.01.2011) være muligt at kontakte os via mail for på den måde at tilkendegive sin interesse i form af en ikke-bindende tilmelding. Det betyder, at du viser os, at du er villig til at betale den fornødne pris for at deltage i kontra-nazi-eventet i Dresden d. 12-13-14 februar 2011. Ideen bag at kunne estimere et potentielt antal af deltagere hænger sammen med, at vi skal stadfæste hvorvidt leje af bus til en fælles afrejse kan svare sig.
Vi håber oprigtigt og i anti-facismens navn, at I ønsker/finder det muligt at støtte op omkring dette tiltag!
Ydermere så er vi blevet informeret om at der vil forekomme sovepladser til samtlige af os, der drager til Dresden. Dette vil der forefinde yderligere informationer omkring her på bloggen snarest(!).

Som skrevet ovenstående så handler deltagelsen i dette anti-facistiske tiltag om at stoppe, om at blokere, om at sætte foden ned, om at underminere nazisternes forsøg på at marchere gennem Dresden for at sprede deres budskab om racisme, diskrimination og totalitarisme. Som en del af det globale fællesskab og den menneskeligt overlappende solidaritet er det intet mindre end et absolut legitimt forsøg på at fremme lighed, frihed og retfærdighed os verdensborgere imellem, på trods af race, køn og individuel forskellighed.
Så hvordan kan vi hjælpe med at fuldføre dette mål? Det kan vi vha. adskillige forskellige aktionsformer – civil ulydighed i form af sit-downs, som en del af en masseblokade o.l., ligesom man kan (læs: kan, hvis man som et selvstændigt menneske ønsker det) ty til den mere konfrontative ende af det anti-nazistiske spektrum.
Med andre ord er det kun din anti-facistiske fantasi, der sætter grænsen!


Kontakt via mail: dresdennis@gmail.com



God kamp og godt anti-fazi-nytår!
Modstand - Solidaritet





Ingen kommentarer:

Send en kommentar